Derfor er Power BI relevant for din virksomhed

Af api-user@api.flavo.io - 17 Oct 2022

Uanset hvilken type virksomhed du har, er dataanalyse vigtigt. Det er nemlig ved hjælp af data, du kan få vigtige indsigter i hvordan din virksomhed klarer sig på forskellige parametre, og på den måde optimere din forretning og træffe de rigtige beslutninger. Med Power BI fra Microsoft kan du få et hurtigt, nemt og flot visuelt indblik og overblik over dine data, så du kan optimere din forretning på bedst mulig vis.

Hvad er BI?

BI står for Business Intelligence, og er en datametode som har til formål at give dig et overblik over data i din virksomhed. De fleste BI-systemer kan trække data ud fra forskellige kilder, og omdanne dem til en overskuelig oversigt, så du kan bruge den viden aktivt i din forretning.

Hvad er Power BI?

Power BI er et dataanalyse-værktøj som er lavet af Microsoft. Det er et værktøj, som bruges vidt og bredt, af både store og små virksomheder samt virksomheder inden for stort set alle brancher. Værktøjet er særligt blevet populært pga. det flotte, visuelle overblik man får over sin data. På den måde kan du og dine kollegaer i ro og mag fordybe jer i virksomhedens data, og på den måde for et bedre udgangspunkt for at sikre den optimale drift og videreudvikling.

Fordele ved Power BI

En af fordelene ved Power BI er, at værktøjet kan samle alle din virksomheds data uanset hvor de er placeret. Power BI kan både samle data som er placeret lokalt på din egen PC, og eksternt i fx skyen. Derudover er Power BI interaktivt og opdateres automatisk.

En af de helt store fordele ved værktøjet er dog, at det er små brugervenligt, intuitivt og nemt at arbejde med. Det er derfor let for selv uerfarne brugere, at gå på opdagelse i virksomhedens data, og finde lige det, man har brug for at vide.